KRAP, der står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, er en  særlig tilgang, og dette er grundbogen, der klæder den professionelle på til at  forstå menneskesynet og tankerne bag.
KRAP er både et menneskesyn og en  metodisk værktøjskasse, og omdrejningspunktet er udviklingen af tanker og adfærd  i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme. Netop derfor har KRAP så brede  anvendelsesmuligheder inden for de pædagogiske, sociale, sundhedsfaglige,  organisatoriske og psykologiske områder – kort sagt alle områder, hvor  udvikling, læring og trivsel er i fokus.
Med denne grundbog beskrives  KRAP-tilgangen, som den ser ud efter mere end 10 års anvendelse i forskellige  kontekster. Her introduceres til de helt grundlæggende tanker og elementer i  KRAP, som gennem cases og eksempler sættes i relation til praksis. Bogen  beskriver elementer som mestring, motivation, kompetenceudvikling og  færdighedstræning, samtaler med KRAP som stillads, målsætning, dokumentation og  beskrivearbejde samt implementering af KRAP.
KRAP grundbogen er  skrevet af Lene Metner og Peter Bilgrav, der begge er psykologer i KRAP-teamet  PsykologCentret ApS i Viborg-Skive. De står desuden bag en række bøger om KRAP,  herunder KRAP – metoder og redskaber, som indeholder 50 redskaber til afdækning,  forståelse samt ændring og udvikling af menneskelige færdigheder, forståelser og  strategier, og som derfor hænger sammen med og fungerer som supplement til  nærværende grundbog om KRAP.
Se mere på www.krap.com.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)