KRAP - metoder og redskaber tilbyder enkle og praksisnære værktøjer, der  erfaringsmæssigt virker. Bogen er en praksisrelateret værktøjskasse, som knytter  an til KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis. I denne  reviderede 2. udgave af bogen er alle redskaber og skemaer fra den første udgave  pudset af og opdateret, og der er kommet nye til, så bogen nu rummer 50 af de  mest anvendelige og generelle KRAP-værktøjer og -metoder med beskrivelser af  formål og anvendelse. Som noget nyt i denne udgave gives der forslag til, hvilke  redskaber der supplerer hinanden, som derfor med fordel kan bruges  sammen.
Omdrejningspunktet i KRAP er de menneskelige processer og  udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme,  og netop derfor har KRAP så brede anvendelsesmuligheder inden for de  pædagogiske, sociale, sundhedsfaglige, organisatoriske og psykologiske områder –  kort sagt alle områder, hvor udvikling, læring og trivsel er i  fokus.
KRAP-tilgangen har allerede slået an inden for skole og dagtilbud  på både normal- og specialområdet, i behandlingsmiljøer, på bo- eller  beskæftigelsesområdet samt inden for rådgivende funktioner og i forbindelse med  organisationsudvikling og ledelse. Her må den professionelle i praksis arbejde  ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret syn og desuden sætte fokus på egen  og andres tænkning for at skabe forandring og udvikling. Med KRAP får den  professionelle redskaber til at afdække muligheder, behov og forudsætninger for  netop dette.
Redskaberne i bogen retter sig både mod afdækning,  forståelse samt ændring og udvikling af menneskelige færdigheder, forståelser og  strategier. Redskaberne kan skærpe fokus på retningen og fastholde fagligheden  samt sikre dokumentation i arbejdet.
Alle bogens redskaber findes også på  bogens hjemmeside www.dafolo.dk/krap.
KRAP - metoder og redskaber  er skrevet af Lene Metner og Peter Bilgrav, der begge er psykologer i  KRAP-teamet PsykologCentret ApS i Viborg-Skive. De står desuden bag en række  bøger om KRAP, herunder KRAP grundbogen, som beskriver de grundlæggende tanker  og menneskesynet i KRAP, og som derfor hænger sammen med og fungerer som  supplement til nærværende bog om metoder og redskaber i KRAP.
Se mere på  www.krap.com.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)