Min sidste tak
155 DKK
(Vejl. pris: 170 kr) Du sparer 9%
Status: På lager
Levering: 2-5 dage
Hvad tænker man, når man som 29-årig får at vide, at man er uhelbredeligt syg? Hvordan forholder man sig, når det hele kan slutte hvert øjeblik? Glenn Vindfeldt har et måske overraskende svar på de spørgsmål. Man smiler. Man glædes. Man vender ansigtet mod lyset og siger tak.
Glenn har levet et vildt liv, til tider svært, ofte fantastisk, altid i fuld fart. Da han bliver diagnosticeret med uhelbredelig kræft, rammer det selvfølgelig hårdt. Alligevel lykkes det ham at se lyst på livet – det, der har været, og det, der trods alt er tilbage. Og Glenn, som aldrig har læst en bog færdig, beslutter at skrive en selv. Resultatet er her: Min sidste tak.
I bogen fortæller Glenn hudløst ærligt om sit liv før, under og efter kræftdiagnosen. Om en hård barndom med en psykopatisk far og med udiagnosticeret ADHD, om et hæsblæsende ungdomsliv og om den stormende forelskelse i Cecilie, som han mødte for rullende kameraer i realityprogrammet ’Stranded on Honeymoon Island’. Han fortæller om kemobehandlingerne, familiens sorg og alt det svære – men igennem det hele lyser en fuldstændig ukuelig livsglæde og taknemmelighed.
Min sidste tak er en rørende, oplevelsesrig og dybt inspirerende bog, der giver et indblik i et helt særligt menneske og lærer os at sætte pris på alt det, vi har. Som Glenn skriver:
”Jeg tror ikke på, at livet handler om at leve længst. Jeg tror, det handler om at leve dybest.”
Glenn Vindfeldt blev kendt af mange, da han deltog i datingprogrammet ’Stranded on Honeymoon Island’ i maj 2025. Her fandt han kærligheden, men få måneder efter optagelserne fik han konstateret uhelbredelig kræft. Han har fortalt om sin sygdom i ugebladene og deltaget i podcasten ’112 for knuste hjerter’, og han optræder på tv igen i 2026.