Skyggernes tog

Denne usædvanligt indholdsrige og usædvanligt koncentrerede Bog.. viser helt nye Sider i Otto Rungs Produktion. Man har i en halv Snes Aar kendt hans Beskrivelseskunst, Sødmen i hans værdige Stil, der er harmonisk indtil det symmetriske, den fremmedartede Skønhedsverden, hvis ulmende Glød gør hans Poesi særegent dragende; de Lynglimt, hvormed hans Gætteevne pludselig oplyser det dunkleste i meget komplicerede Menneskers baade instinktive og intellektuelle Liv. Men i denne Bog er der ingen søgen efter æstetiske Pragtnumre. Dens Væsen er af helt intim og moralsk Karakter, og det Inderste i den er en ulegemlig Poesi, der har den romantiske Drøms og Higens uendelige Karakter…. Hvem naar til virkeligt at realisere sin Ungdoms umaalelige Drøm? Vandrer ikke alle gennem Livet med et altid utilfredsstllet og utilfredsstilleligt Ideal, ind i Døden? Ved Kompositionens overlegent beregnende Økonomi, ved Sprogets marvfulde, tungt mættede Fyndighed er et lykkedes Rung at levendegøre dette vanskelige Stog indtil en Visionernes Tydelighed. (Christian Rimestad, anmeldelse af ”Skyggernes tog” i Politikens kronik, 20.11. 1909)