Stryg

... Solen skinner grønt på mig. Jeg kan se violinen over mit hoved, dens skygge. Et øjeblik vil den skærme for solen, spejle min krops konturer. Så passerer den forbi mit ansigt og ned i dybet. Langsomt forsvinder lyset, mens jeg synker. Jeg er ikke til at skelne fra vandet omkring mig. Først til allersidst vil jeg lukke øjnene ...