Dette frugtlegeme
182 DKK
(Vejl. pris: 200 kr) Du sparer 9%
Status: Udsolgt
Levering: 2-5 dage
Dette frugtlegeme af den britiske øko- og queerdigter Caleb Parkin tilbyder et fantasifuldt nyt blik på menneske-verden-forholdet, der inkluderer Moder Jord som drag, blæksprutte-raves og insektsex. Et blik, der holder vores kroppe, sprog, haver og hjem i én og samme kritiske vision. Den spørger: Hvad er poesiens ansvar midt i den økologiske krise?
Samtidig er værket fuld af forestillingskraft og utopi i sin sammenstilling af dels det menneskelige liv og det lige så vitale ikke-menneskelige mylder af kriblende, groende, lugtende og auditive livsformer. Nok er naturen blevet en fjernere slægtning i menneskets tidsalder, men her gives en chance for at reetablere den tabte intimitet – og skabe en ligevægt i forholdet mellem det opfattede selv og alt det andet.
Caleb Parkin (F. 1983) er en britisk digter, performer, underviser og filmskaber. Han debuterede i 2021 med digt-pamfletten Wasted Rainbow, samme år som hans første digtsamling, This Fruiting Body, udkom. Den foreligger nu i dansk oversættelse for første gang. To digtsamlinger mere er udgivet senere, The Coin (2022) og Mingle (2024).
Med en stærk aktivistisk stemme skriver Parkin i krydsfeltet mellem queer-studier og økokritik med fokus på klima, kropslighed og fedtbjerge i kloakkerne. Dette frugtlegeme præsenterer et nyt blik for en menneskeforandret og nær ukendelig natur og spørger, hvordan vi igen kan forholde os til vores miljø og de fælles udfordringer.
Parkin har udgivet digte i The Poetry Review, The Rialto, Magma, Tall Lighthouse og The Guardian. Han har desuden en kandidatgrad i kreativ skrivning med terapeutisk formål og er i øjeblikket tilknyttet biodiversitetsprojektet RENEW på Exeter Universitet som ph.d.-kandidat.